For 17 år siden startede elektriker Tom Jensen som selvstændig i sin egen garage, og siden er virksomheden stille og roligt vokset, så den i dag beskæftiger tolv medarbejdere.

Gennem årene har faget udviklet sig. Tom Jensen udfører stadig de mere traditionelle opgaver indenfor belysning og hvidevarer, men i dag fylder opvarmning og energibesparende løsninger som varmepumper, jordvarmeanlæg og solcelleanlæg rigtig meget i ordrebøgerne. Det stiller store krav til medarbejderne, som alle er faguddannede elektrikere og kølemontører, og via medlemskab af Blue Install bliver alle løbende efteruddannet flere gange årligt.Tom Jensen løser alle opgaver indenfor belysning, alarm og overvågning, IT & netværk, montering af varmepumper, bl.a. gives komplet tilbud ved udskiftning af oliefyr til Danfoss luft/vand varmepumpe, der som den mest effektive på markedet halverer varmeudgiften. Endvidere udfører firmaet de lovpligtige el-eftersyn i forbindelse med forsikring ved hussalg.

Kundekredsen omfatter både industrivirksomheder, landbrug og private, og Tom Jensen tager gerne mod spændende udfordringer, bl.a. har firmaet stået for alle elektriske installationer, herunder lydanlæg og netværk i Strandby Kirke.

Kontakt os
close slider